RKI Registret – Hvad er det?

RKI-registret er et register hvor dårlige betaler registreres. Det anvendes af forskellige banker og andre der låner penge til at kreditvurdere folk der vil låne penge. 

RKI-register, Ribers eller Experian. Kært barn har mange navne og det er alle sammen navne for det samme. Nemlig det såkaldte RKI-register der er det mest kendte register med dårlige betalere. Det anvendes af banker og andre der låner penge ud til at kreditvurdere folk.

Hvis du ikke betaler dine regninger (både tilsigtet og utilsigtet) vil du i første omgang få nogle rykkere. Betaler du heller ikke disse, kan den du skylder penge vælge at anmelde dig til RKI registreret. Her vil du blive registreret indtil du betaler hvad du skylder.

At være registreret i RKI registret er ikke en god ting. Det vil kraftigt hæmme dine muligheder for at låne penge, og selv hvis du får chancen for at låne penge hos nogle alligevel, vil det være til meget dyre priser. Når du står i RKI registreret betragtes du nemlig som dårlig betaler, og derfor stiger prisen selvfølgelig også for at låne penge.

Det er dog ikke kun dine muligheder for at låne penge der bliver hæmmet. Du kan sagtens risikere at din Visadankort bliver inddraget med det samme du bliver registreret. Banker holder nemlig øje med om du bliver registreret.

Der er tale om et privat register – ikke et offentligt register. Du har dog stadig lov til at få at vide hvad der er registreret om dig i RKI registeret – og det kan du gøre ved at logge ind med NemID på dininfo.dk.

Hvordan kommer jeg ud af RKI registeret?

Det er egentlig et meget nemt spørgsmål, fordi du kommer automatisk ud af RKI registeret når du ikke længere skylder pengene. Så har kreditor nemlig pligt til at afmelde dig fra registeret straks.

Hvis du står i RKI registreret og skylder penge kan det derfor være en god ide at kontakte kreditor og få en aftale om tilbagebetaling. Det kan for eksempel være en afbetalingsordning, hvor du stille og roligt betaler pengene tilbage igen, så du kan komme ud.

En registrering i RKI registreret gælder maksimalt i 5 år. Det betyder at efter 5 år slettes du automatisk – men din gæld findes selvfølgelig stadig og den bør stadig betales.

Jeg har hørt om eksempler før med personer, hvor kreditor så efter 5 år blot har registreret personen igen for samme gæld. Men dette er ikke korrekt, ifølge oplysninger fra RKI-registreret.

Hvad hvis jeg ikke skylder pengene?

Hvis du ikke skylder pengene og alligevel står i RKI registreret, bør du kontakte kreditor. Selvfølgelig skal du ikke stå i RKI registreret hvis du ikke skylder pengene.

Hvis ikke kreditor reagerer, skal du kontakte RKI registreret og bede om at få rettet/slettet de ukorrekte oplysninger og forevise dokumentation for dette. Ifølge GDPR regler må der ikke stå oplysninger i registreret der er baseret på et forkert grundlag – de skal rettes eller slettes.

Her bør dog bemærkes, at du kan godt glemme at få rettet eller slettet oplysninger, når du faktisk skylder pengene. Her er det fuldt lovligt for kreditor at registrere dig i RKI registreret og du må så vente de 5 år eller betale gælden.

Skriv et svar