Simbo – Anmeldelse af Kviklån

Simbo – Anmeldelse af Kviklån

Her kan du læse om et af de dyre kviklånefirmaer i Danmark – Simbo. Jeg vil gennemgå hvem de er, hvad de tilbyder og hvordan lånet fungerer.

De seneste år er kviklån blevet mere udbredte i Danmark, og der er dukket det ene kviklånfirma op efter det andet. Et af dem er Simbo, og formålet med denne artikel er at give dig et overblik over hvem de er og hvad de tilbyder.

Hvis du selv har erfaringer med at låne hos Simbo er du meget velkommen til at dele dine erfaringer i en kommentar nederst. Det samme gælder hvis du finder en fejl, der bør rettes i artiklen.

Hvem er Simbo?

Lad os lige se hvem Simbo er. De udbyder kviklån via hjemmesiden Simbo.dk. Ifølge CVR registret er det Capitolia Aps der står bag Simbo. Det er også dem der står bag Kronelån, der udbyder et produkt der er stort set identisk med Simbo. Det er det lettiske firma AS B4 Capital, der ejer Capitolia Aps og dermed Simbo.

Hvordan fungerer et Simbolån?

Simbo tilbyder lån op til 15.000 kroner. Teknisk set er der dog ikke tale om et lån, men en kredit. Simbo har derfor ligesom Vivus og Ferratum valgt at omlægge deres lån til kreditter, da Forbrugerombudsmanden begyndte at stille større krav til lånene, herunder en ventetid på 48 timer.

Første gang du låner hos Simbo kan du maksimalt låne op til 6000 kroner. Først når du har betalt lånet helt tilbage, og vælger at låne igen bliver kreditgrænsen udvidet til 15000 kroner. Bemærk at du hos Simbo derfor første gang kan låne 2000 kroner mindre end hos Kronelån.

Debitorrenten er 228% og den tilskrives daglig. Dette svarer til en pålydende rente på ((1+2,28)^(1/365)-1)*365 = 119% p.a. eller 1,19/365 = 0,33% hver eneste dag. Det beløb du skal betale hver 30. dag svarer til 19% af lånebeløbet, dvs. ved lån af 8000 kroner skal du hver 30. dag betale 1520 kroner. ÅOP for et Simbolån er 706,4%.

Bemærk at Simbo ligesom Vivus har valgt at lægge betalingerne hver 30. dag og ikke hver måned. Det betyder at det engang imellem vil forekomme at du skal betale rentebetalingen 2 gange i en måned.

Renterne bliver selvfølgelig også indberettet til Skat, og vil automatisk fremgå af dit skattefradrag.

Hvem kan låne hos Simbo?

Når du ansøger om et Simbolån foretages der en kreditvurdering, der er lovpligtig. Den tager hos Simbo dog kun få sekunder. Blandt andet slås der op i RKI-registretDebitorregistret og Kreditregistret.

Du kan derfor ikke få et Simbolån, hvis du står i RKI registret.

Hvordan betales et Simbolån tilbage?

For at betale et Simbolån tilbage, skal du selvfølgelig betale både det beløb du har lånt og så de renter der løber på lånet. Med den månedlige rentebetaling vil du som minimum altid betale renterne.

Selve rentebetalingen kan du foretage med Visadankort ved tryk på en knap på deres hjemmeside. Du kan dog også lave en kontooverførsel, hvor du påfører lånenummer.

Jeg håber dette gav dig et overblik over hvad Simbolån er og hvordan et Simbolån fungerer. Hvis du selv har nogle erfaringer, er du meget velkommen til at skrive en kommentar nedenunder.

Bemærk at satserne der er angivet i denne artikel, kan have ændret sig siden artiklen blev skrevet. Tjek selv de seneste satser ud på firmaets hjemmeside.

Andreas Andersen

Indehaver af bloggen og arbejder med en lang række andre blogs, herunder IT-blogger.dk.

Skriv et svar

%d bloggers like this: